Quantcast
Channel: top 5 – Boligsiden – Bolignyheder
Viewing all articles
Browse latest Browse all 154

Farten taget af boligmarkedet i 23 ud af 31 bydele i København

$
0
0

Boligsiden.dk: Salgstiden er kun 59 dage for hver anden solgte ejerlejlighed i Koebenhavn

Sidste forår havde man fornemmelsen af, at der var ildebrand i byen, for på boligmarkedet blev der købt og solgt boliger i et rødglødende tempo. Temperaturen er nu faldet nogle grader, og i 23 af Københavns 31 bydele er antallet af solgte ejerlejligheder faldet fra første kvartal af 2015 til første kvartal af 2016.

 

”Selvom renteniveauet nu faktisk er på niveau med sidste forår, har det ikke samme effekt i år. Sidste år troede mange, at det var et enestående tilfælde, at renten var så lav, men det viste sig, at den har lagt sig til rette på et meget lavt niveau, og i år har rentedykket ikke sat skub i samme lavine som sidste år”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk og fortsætter:

 

”Samtidig ser vi måske effekten af, at boligkøbere nu skal kunne lægge 5 procent af boligens værdi i udbetaling, og at der er blevet strammet op på kreditvurderingen for boligkøbere i København og Aarhus. Flere købere har været tvunget til at slå koldt vand i blodet, og selvom det er for tidligt at konkludere med sikkerhed, så kan det have fået betydning for handelsaktiviteten i år”, siger Birgit Daetz.

 

Størst fald på Østervold

Det største fald i handler finder man på Østervold, hvor der i første kvartal af 2015 blev solgt 26 ejerlejligheder. I første kvartal i år er der kun solgt 10; et fald på 62 procent. Men også Bellahøj og Islands Brygge har haft store dyk i handelsaktiviteten.

 

”Når vi kigger på bydele, er der i flere af dem ikke så mange handler. Så selvom det lyder af meget, at handelsaktiviteten er faldet med 62 procent på Østervold, så skal man have in mente, at det dækker relativt få handler”, siger Birgit Daetz.

 

Størst stigning på Holmen

Det eksklusive Holmen har haft den største procentuelle stigning i antallet af handlede ejerlejligheder fra første kvartal sidste år til første kvartal i år, men ser man på antallet af handler, dækker det kun over en stigning fra tre til seks handlede ejerlejligheder i perioden.

 

Alle store bydele har færre handler

Kigger man på de større bydele som Bispebjerg, Frederiksberg N, Indre By, Nørrebro, Sundbyøster og Østerbro, der alle havde 100 eller flere ejerlejlighedshandler i første kvartal af 2015, er det slående, at de alle har haft et fald i antallet af solgte lejligheder. Her står Østerbro for det største fald fra 233 solgte ejerlejligheder i første kvartal af 2015 til 153 solgte ejerlejligheder i første kvartal af 2016. Det svarer til et fald på 34 procent.

 

Top 5 bydele med størst fald i antal handler

  1. Østervold: -62 %
  2. Bellahøj: -46 %
  3. Islands Brygge: -40 %
  4. Sundbyvester -38 %
  5. Østerbro: -34 %

 

Top 5 bydele med størst stigning i antal handler

  1. Holmen: 100 %
  2. Frederiksholm: 62 %
  3. Brønshøj: 23 %
  4. Grøndal: 22 %
  5. Nørrevold: 18 %

 

Sådan gjorde vi

Der er set på antallet af handlede ejerlejligheder i 31 københavnske bydele. Første kvartal 2015 er sammenlignet med første kvartal 2016.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 154

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine