Går man en tur i byen en sommerdag og vender blikket væk fra gaden og op mod himlen, ser man dem, tagterrasserne, hvor de rigtig sidder og hygger sig på toppen af byen i fred og ro under en parasol. Og det sætter drømme i gang hos de fleste, der også gerne vil bo på toppen.
”Hver tredje vil helst bo øverst i en etageejendom. Øverst bliver af mange anset som det bedste, både fordi de er god udsigt, og fordi der ikke er nogen overbo, der kan trampe rundt. Der er ikke noget at sige til, at tagterrasserne for mange er lidt magiske, fordi man her får alt det bedste og et touch af noget eksklusivt, fordi der trods alt er et begrænset antal”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.
Og tagterrasserne er da også både dyre og eksklusive. Kun 10 procent af de udbudte ejerlejligheder har tagterrasse, og de bliver i gennemsnit udbudt for 36.718 kroner pr. kvadratmeter; det er 33 procent mere end gennemsnittet for alle udbudte ejerlejligheder.
Selvom tagterrasser generelt er dyre, kan man dog være heldig at finde nogle, der ikke koster en arm og et ben. De fem billigste ejerlejligheder med tagterrasse, der er udbudt til salg netop nu, koster alle et godt stykke under en million kroner.
Top 5 billigste ejerlejligheder med tagterrasse
Fin etværelses lejlighed på toppen af den populære ejerforening Gadevang. Her er de relativt beskedne kvadratmeter indenfor suppleret af en stor, skøn tagterrasse. Der er under 20 min. til Hovedbanegården med tog, så lejligheden kunne være den perfekte studielejlighed for den, der er villig til at tage toget – eller kan klare en frisk cykeltur. Udbudspris: 699.000 kr.
Lækker lejlighed på 74 kvadratmeter, der overtages med flot nyt køkken. Her er en stor, afskærmet tagterrasse, hvor du kan nyde kaffen i fred og ro. Lejligheden er desuden løbende moderniseret og har nyere badeværelse, nyt gulv i soveværelset m.v. Udbudspris: 745.000 kr.
- Vinkældergade 4, 2., 5900 Rudkøbing (billedet øverst)
Her er en bylejlighed i Rudkøbing på 76 kvadratmeter med synlige bjælker og godt lysindfald. Du får en hyggelig tagterrasse med et skønt kig ud over byens tage og udsyn til vandet og broen til Siø. Udbudspris: 795.000 kr.
I Kolding kan du få både i pose og i sæk. Lejligheden har nemlig en dejlig, overdækket altan, men samtidig får du brugsretten til en stor fælles tagterrasse med udsigt ud over byen og Koldinghus. Udbudspris: 845.000 kr.
Skøn førstesalslejlighed i en villa centralt i Aabenraa med hyggelig tagterrasse. Her er dit perfekte udgangspunkt for lange sommeraftener med et glas vin eller solrige dage, hvor du daser under markisen. Udbudspris: 845.000 kr.